Lej glampingtelte fra Lotus Belle
Mangler du ekstra overnatningskapacitet til dit event ? Eller søger du en eksotisk ramme til dit næste arrangement ? Så kan du overveje at leje de elegante, luksuriøse og rummelige telte fra Lotus Belle. Enten tomme, så du selv kan indrette dem kreativt, eller fuldt udstyrede og klar til brug!
Vi har 4 typer udlejningstelte:
1) Mahal eventtelt (65 kvm)
Du kan nu leje vores fantastiske Mahal – et teltpalads i det mest eksotiske design på hele 65 kvm! Perfekt til intime koncerter, foredrag, firmafester, som bar eller til andre arrangementer. Rigelig plads til 20 yogaudøvere, hvis det skal bruges til yoga. Vi står for opsætning og nedtagning. Teltet opsættes inkl. en vandtæt bund og evt. mulighed for gulvtæpper efter forespørgsel. Ring eller skriv for individuelt tilbud.
-1.png)

2-ny.jpg)
2) Lotus Retreat – Op til 10 stk. Lotus Belle Hybrid Deluxe telte (12 kvm) - Fuldt indrettede – Op til 20 sovepladser
Hvert telt består af:
-
1 stk. 4m Lotus Belle Hybrid Deluxe (12 kvadratmeter, 2 døre) - Det smukkeste telt, der med garanti vækker opsigt til dit arrangement, og giver en komfortabel base til dine gæster
-
2 foldesenge pr. telt (80x190cm) med komfortabel 10cm tyk madras.
-
Inventar: Gulvtæppe, 2 sæt ekstra varm dyne + pude med fiberfyld, 2 stk. sengetæppe, 2 stk. plaider, 4 stk. pyntepuder, 2 stk sideborde, 2 stk. natlamper, tøjbøjler, skobakke, dørmåtte og lyskæde.
-
Solcellelamper placeres foran indgange for ekstra hyggelig campstemning om aftenen.
-
Der skal minimum bookes 5 telte.
-
Linned kan tillejes.
-
Rabat tilbydes, hvis I kan stille med stærke folk til at hjælpe med opsætning og nedtagning
-
Vi tilbyder pt. ikke indlagt strøm, men du er velkommen til at få din fagmand til at udlægge strøm til teltene under brug.
Udlejningen skal ske i Danmark eller det sydlige Sverige (Blekinge, Halland og Skåne).'
Skal teltene slås op uden indhegning, sker det på lejers egen risiko.
Teltene kan også lejes uden interiør. Herved kan vi tilbyde en bedre lejepris, da fragtomkostningen og arbejdsbyrden bliver mindre for os. Der er plads til at 4 personer komfortabelt kan sove på liggeunderlag i teltene, hvis I ønsker at maksimere antallet af overnattende i teltet.

3) Mela pavillon (38 kvm)
Elegant pavillon på 38 kvm til dit firmaarrangement, bryllup eller event.
Opsætningstid: 20 min. Nedtagningstid: 20 min.
38 kvm overdækket areal giver plads til 25-30 siddende ved bord/bænke setup
Vi tilbyder teltene til meget konkurrencedygtige priser, da de fylder meget lidt og er ekstremt hurtige at sætte op.
Disse telte kan lejer selv sætte op eller vi kan stå for det.
Teltene skal være under opsyn og evt. tages ned ved udsigt til vind på over 12 m/s.
4) Langtidsleje
Det er muligt at leje udvalgte telte på ugebasis i perioden Maj-August. Her kan prisen forhandles afhængigt af antal telte og lejeperiodens længde. Dette er primært tænkt til dig, der ønsker at teste glamping af med mindre risiko. Ved leje over lange perioder (fx 3-4 måneder) giver det som oftest mest økonomisk mening at købe et telt og evt. sælge det efter et par år.
PRIS
Vi laver et skræddersyet tilbud, på baggrund af jeres behov. Ønsker I et tilbud, så indkluder gerne svar på følgende spørgsmål, når I kontakter os:
- Hvor mange telte og sovepladser har I behov for?
- Ønsker I senge i teltene ? Interiør ? Eller at leje dem tomme?
- Hvor i landet skal teltene stå ?
- Hvilken periode ønsker i at leje teltene ?
- Kan I stille med hjælpere til at sætte teltene op og pakke dem ned?
- Hvilke datoer er det muligt for os at sætte op og tage ned?
- Har I behov for fællestelte også? Se vores Mahal og Mela.
Har du et arrangement og ønsker at leje vores telte, så tøv ikke med at kontakte os!
Du kan med fordel også vælge at booke et onlinemøde med os på siden "Book møde".
Obs. Vi prioriterer arrangementer max ca. 1 times kørsel fra 5700 Svendborg grundet logistik.