Lej glampingtelte fra Lotus Belle
Mangler du ekstra overnatningskapacitet til dit event ? Eller søger du en eksotisk ramme til dit næste arrangement ? Så kan du overveje at leje de elegante, luksuriøse og rummelige telte fra Lotus Belle. Enten tomme, så du selv kan indrette dem kreativt, eller fuldt udstyrede og klar til brug!
Vi har 4 typer udlejningstelte:
1) Mahal eventtelt (65 kvm)
Du kan nu leje vores fantastiske Mahal – et teltpalads i det mest eksotiske design på hele 65 kvm! Perfekt til intime koncerter, foredrag, firmafester, som bar eller til andre arrangementer. Rigelig plads til 20 yogaudøvere, hvis det skal bruges til yoga. Vi står for opsætning og nedtagning. Teltet opsættes inkl. en vandtæt bund og evt. mulighed for gulvtæpper efter forespørgsel. Ring eller skriv for individuelt tilbud.
2) Lotus Retreat – Op til 10 stk. Lotus Belle Hybrid Deluxe telte (12 kvm) - Fuldt indrettede – Op til 20 sovepladser
Hvert telt består af:
-
1 stk. 4m Lotus Belle Hybrid Deluxe (12 kvadratmeter, 2 døre) - Det smukkeste telt, der med garanti vækker opsigt til dit arrangement, og giver en komfortabel base til dine gæster
-
2 foldesenge pr. telt (80x190cm) med komfortabel 10cm tyk madras.
-
Inventar: Gulvtæppe, 2 sæt ekstra varm dyne + pude med fiberfyld, 2 stk. sengetæppe, 2 stk. plaider, 4 stk. pyntepuder, 2 stk sideborde, 2 stk. natlamper, tøjbøjler, skobakke, dørmåtte og lyskæde.
-
Solcellelamper placeres foran indgange for ekstra hyggelig campstemning om aftenen.
-
Der skal minimum bookes 5 telte.
-
Linned kan tillejes.
-
Rabat tilbydes, hvis I kan stille med stærke folk til at hjælpe med opsætning og nedtagning
-
Vi tilbyder pt. ikke indlagt strøm, men du er velkommen til at få din fagmand til at udlægge strøm til teltene under brug.
Udlejningen skal ske i Danmark eller det sydlige Sverige (Blekinge, Halland og Skåne).'
Skal teltene slås op uden indhegning, sker det på lejers egen risiko.
Teltene kan også lejes uden interiør. Herved kan vi tilbyde en bedre lejepris, da fragtomkostningen og arbejdsbyrden bliver mindre for os. Der er plads til at 4 personer komfortabelt kan sove på liggeunderlag i teltene, hvis I ønsker at maksimere antallet af overnattende i teltet.
3) Lotus Airbud Camp med op 6 stk Airbud-telte (7 kvm) - 12 sovepladser – Ingen interiør
Hvert telt består af:
-
1 x 3m Airbud (7 kvm, 1 dør) – Vores mindste men samtidig hyggeliste glampingtelt, der giver plads til 2 overnattende.
- 2 foldesenge pr. telt (70x190cm) med 5cm madras.
- Inventar: Ingen. Dette er tilbuddet til dig, der ønsker en smuk overnatningsløsning til dine gæster til den bedste pris. Teltene kan også lejes uden senge med yderligere rabat.
Vilkår: I står selv for opsætningen, vi står for nedtagningen. Det er ganske nemt, da teltene er oppustelige, men kræver at I har et par stærke folk, der kan løfte tunge poser, pumpe luft i teltene og banke pløkker i jorden. Vi guider jer til opsætningen. Efter arrangementet pakker vi teltene ned og kører dem retur. I kan hente teltene hos os i 5700 Svendborg eller vi kan sende mod gebyr. Depositum opkræves inden afsendelse/afhentning.
Lejebetingelser gælder.
4) Mela pavillon (38 kvm)
Elegant pavillon på 38 kvm til dit firmaarrangement, bryllup eller event.
Opsætningstid: 20 min. Nedtagningstid: 20 min.
38 kvm overdækket areal giver plads til 25-30 siddende ved bord/bænke setup
Vi tilbyder teltene til meget konkurrencedygtige priser, da de fylder meget lidt og er ekstremt hurtige at sætte op.
Disse telte kan lejer selv sætte op eller vi kan stå for det.
Teltene skal være under opsyn og evt. tages ned ved udsigt til vind på over 12 m/s.
5) Langtidsleje
Det er muligt at leje udvalgte telte på ugebasis i perioden Maj-August. Her kan prisen forhandles afhængigt af antal telte og lejeperiodens længde. Dette er primært tænkt til dig, der ønsker at teste glamping af med mindre risiko. Ved leje over lange perioder (fx 3-4 måneder) giver det som oftest mest økonomisk mening at købe et telt og evt. sælge det efter et par år.
Har du et arrangement og ønsker at leje vores telte, så tøv ikke med at kontakte os!